Boligbyggeri
Bolig- og lejlighedsbyggeri
Boligbyggeri adskiller sig markant fra erhvervsbyggeri. Her handler det ikke kun om kvadratmeter og funktion – men om mennesker, hverdagsliv, drift og langsigtet værdi.
Uanset om der er tale om lejlighedsbyggeri, tæt-lav bebyggelse eller renovering af eksisterende boliger, stiller boligprojekter store krav til planlægning, koordinering og økonomisk styring. For de fleste bygherrer er det ikke en disciplin, man arbejder med til daglig.
Her kan Finn Balle ApS fungere som jeres bygherrerådgiver og sikre overblik, kvalitet og tryghed gennem hele byggeprocessen.
Jo tidligere vi bliver inddraget i projektet, desto bedre muligheder har vi for at skabe et gennemarbejdet og fremtidssikret boligbyggeri. Vi indgår som en midlertidig, men stærk ressource i bygherreorganisationen og bidrager med erfaring, struktur og kritisk sparring.
Vores opgave er at sikre, at arkitektur, funktionalitet, økonomi og tidsplan hænger sammen – til gavn for både bygherre, drift og kommende beboere. Det giver bedre boliger og et mere bæredygtigt projekt, både økonomisk og driftsmæssigt.
Det er dét, vi er sat i verden for – men I bestemmer naturligvis selv, hvor meget vi skal involveres.
Læs mere
Vi kan blandt andet hjælpe med at:
-
afklare behov, mål og rammer for boligprojektet
-
fremtidssikre projektet med fokus på drift, vedligehold og beboerhensyn
-
beregne og styre økonomien i både anlægs- og driftsfasen
-
udarbejde eller kvalitetssikre udbudsmateriale
-
gennemføre prækvalifikation af entreprenører og tilbudsgivere
-
håndtere licitation og kontrahering
-
varetage det daglige tilsyn under byggeriet
-
foretage kritisk gennemgang ved afleveringen
-
bistå ved renovering, ombygning og mindre boligprojekter
Et boligbyggeri stopper ikke ved afleveringen. Derfor hjælper vi også gerne med udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesplaner, så ejendommen kan drives effektivt og ansvarligt i mange år frem.
Skal vi bygge sammen ?
Skriv til os her
Vi vil med glæde give vores besyv med på dit byggeri også. Det kan langt oftest betale sig at have os med på sidelinien, og gerne så tidligt i processen som muligt.
Så giver det mest mening.